Bidrag til Ghana blev dannet i 2010 i Silkeborg Kommune.
Foreningens formål er:
Foreningens virke er at:

Bidrag til Ghana (BtG) blev startet i 2010 af Michael Sørensen støttet af en gruppe venner, som bakkede op om ideen. Foreningen har siden arbejdet for at højne levestandarden i Nordghana ved at styrke udfordrede unge iværksættere. I partnerskab med HOPin Academy i Tamale styrkes de unges kapacitet, så de kan starte eller videreføre deres egne små virksomheder.
Bidrag til Ghana har 102 medlemmer (2025) og en bestyrelse, som arbejder frivilligt. Medlemmerne er enten årsmedlemmer, som betaler kontingent eller bidragsydere, som betaler et månedligt beløb. Alle pengene sendes til HOPin Academy. I 2024 og 2025 har vi årligt sendt 50.000 kr., der bruges til at støtte de unge, dels under kapacitetsopbygningen på HOPin og dels som hjælp til at starte deres virksomhed.
Bidrag til Ghana startede i 2010 med at støtte nogle få udfordrede unge med et pengebeløb. MacCarthy, som var den første til at modtage støtte til sin uddannelse, har med tiden sammen med en dygtig medarbejderstab udviklet kursus-/uddannelsesstedet HOPin Academy, der nu modtager og administrerer støttebeløbet fra BtG. Pengene bruges i det program, der nu hedder’ Incubation Programme’.
Ingen administrationsudgifter
Alle medlemsbidrag går direkte til støtte for de unges træning og opstart. Administrations- og rejseudgifter i forbindelse med projekterne dækkes af Cisu, hvilket sikrer fuld gennemsigtighed og maksimal effekt af de donerede midler.
Et stærkt partnerskab: HOPin Academy og Bidrag til Ghana
HOPin Academy og Bidrag til Ghanas partnerskab har udviklet sig til et solidt, godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor fokus altid er på de fælles projekter, men også udvikling af et aktivt og samarbejdende miljø med fælles værdier. Samarbejdet er præget af stort engagement og tro på, at vores indsats gør en forskel.
Bidrag til Ghana samarbejder tæt med HOPin Academy, som træner de unge og hjælper dem med at etablere oftest små virksomheder inden for områder som landbrug, fødevareproduktion, tekstil og design, personlig pleje:frisører og kosmetik, håndværk, IT og grafisk design, sundhed e.a.
Rollen som partnerorganisation er at fundraise og monitorere. Bidrag til Ghana søger hovedsageligt penge fra Cisu (Civilsamfundspuljen under Udenrigsministeriet) til projekterne. Det er vigtigt for partnerskabet, at de fælles projekter har rod i lokale ideer og behov, som hovedsageligt formuleres af HOPin`s medarbejdere, men i tæt sparring med Bidrag til Ghana. HOPin`s medarbejdere har kompetencerne til at lave hensigtsmæssige strategier og til at udføre projekterne i praksis.
Hvert år rejser 2 fra bestyrelsen til partnerskabsmøde i Tamale, hvor de monitorerer projekterne og udveksler ideer og synspunkter, hvilket giver stor læring for begge parter. – dagbøger fra møderne findes på hjemmesiden (link) og kan læses.