Hvad er et partnerskabsmøde ?

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Partnerskabet mellem ‘Bidrag til Ghana’ og ‘HOPin Academy’ er et samarbejde om at nå vores fælles mål. 

Hvert år rejser 2 fra bestyrelsen til partnerskabsmøde i Tamale, hvor de monitorerer projekterne og udveksler ideer og synspunkter, hvilket giver stor læring for begge parter.

HOPin Academy og Bidrag til Ghanas partnerskab har udviklet sig til et solidt, godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor fokus altid er på de fælles projekter, men også udvikling af et aktivt og samarbejdende miljø med fælles værdier. Samarbejdet er præget af stort engagement og tro på, at vores indsats gør en forskel.

Bidrag til Ghana samarbejder tæt med HOPin Academy, som træner de unge og hjælper dem med at etablere oftest små virksomheder inden for områder som landbrug, fødevareproduktion, tekstil og design, personlig pleje:frisører og kosmetik, håndværk, IT og grafisk design, sundhed e.a.

Rollen som partnerorganisation er at fundraise og monitorere. Bidrag til Ghana søger hovedsageligt penge fra Cisu (Civilsamfundspuljen under Udenrigsministeriet) til projekterne. Det er vigtigt for partnerskabet, at de fælles projekter har rod i lokale ideer og behov, som hovedsageligt formuleres af HOPin`s medarbejdere, men i tæt sparring med Bidrag til Ghana. HOPin`s medarbejdere har kompetencerne til at lave hensigtsmæssige strategier og til at udføre projekterne i praksis.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Bidrag til Ghana - 2025