‘Bidrag til Ghana’ arbejder for at give udfordrede unge tro og håb på fremtiden. Det gør vi ved at arbejde for at fremme ligestilling mellem kønnene og højne levestandarden. Foreningens fokus er klima, iværksætteri og sport i foreninger og andre demokratiske fællesskaber.
I Danmark:
I Ghana:
Bidrag til Ghana har valgt 5 fokusområder i de kommende år:
A. Foreningsarbejde
B. Sport (YOPP)
C. Iværksætteri
D. Ligestilling mellem køn
E. Klima
Mål 1: At højne levestandarden
Mål 2: At fremme demokrati og stærke fællesskaber
Hvorfor BtG har valgt at fokusere på foreningsarbejde:
Dannelse af lokale ungdomsforeninger er et vigtigt fokusområde for ‘Bidrag til Ghanas’ arbejde.
Foreningsarbejde blandt unge kan få stor betydning for udviklingen af lokalsamfundet, hvor de ældre traditionelt har stor magt, og unge normalt ikke har en tydelig rolle. Det kan have stor betydning, når unge organiserer sig i et netværk, hvor de gennem fællesskab og læring får en grundlæggende og praktisk forståelse af demokrati.
Når unge organiserer sig, får de et legitimt fællesskab, hvorfra de kan udtrykke deres idéer og behov, og de bliver lettere taget alvorligt, når de er flere sammen. Samtidig kan ungdomsforeninger skabe konkrete udviklingsprojekter, såsom iværksætteri, miljøaktiviteter eller andet, som bidrager direkte til økonomisk og sociale fremgang.
Der er et særligt fokus på pigers og kvinders muligheder for at deltage i det lokale ungdomsliv, arbejdsliv og foreningsarbejde for at fremme deres mulighed for at skabe deres egne rum for fortrolighed og mulighed for at komme til orde.
Foreningsarbejde giver også de unge mulighed for at lære at organisere sig, samarbejde og tage ansvar, hvilket gør dem til vigtige aktører i lokalsamfundet. Samarbejde mellem unge og ældre kan desuden bygge bro mellem generationerne. Endelig kan sådanne fællesskaber styrke unges motivation og tilknytning, så de bliver og bidrager til landets eller byens bæredygtige udvikling og derved højne levestandarden i området.
HOPin Academy: Arbejder med demokrati og dannelse af stærke fællesskaber gennem fagligt foreningsarbejde i netværket NSEN (Northern Social Enterprises Network) Netværket har en overordnet bestyrelse, der bl.a er fortaler for iværksætternes rettigheder. Medlemmerne er delt i 5 forskellige grupper med forskellige fagområder, og hver gruppe fungerer som en lille forening. Der arbejdes med kapacitetsopbygning, bæredygtighed, advocacy og mange andre ting dels i det store netværk og dels i de faglige undergrupper. Desuden planlægges kursustilbuddene i et samarbejde mellem kursister, netværksmedlemmer og personalet på HOPin.
YOPP: YOPP arbejder med foreningsarbejde ved at organisere unge i lokale ungdomsorganisationer i landsbyer (local youth associations) hvor fællesskab og fælles ansvar er centrale elementer. Gennem foreningsarbejde får de unge erfaring med demokratiske processer, ledelse og fælles beslutningstagning, samtidig med at de styrker deres stemme i lokalsamfundet. Foreningsarbejdet bruges som platform for fælles læring og erfaringsudveksling.
Mål 2: At fremme demokrati og stærke fællesskaber
Mål 7: At styrke unge ghaneseres håb og tro på fremtiden i NordGhana
Hvorfor BtG har valgt at fokusere på sport:
Sport er en central del af lokalsamfundets udvikling i Nordghana Sport er en vigtig aktivitet i forhold til at danne stærke lokale fællesskaber. Gennem sport skabes trygge fællesskaber, hvor unge mødes på tværs af køn, baggrund og sociale skel. Det styrker sammenhængskraften i landsbyerne og fremmer samarbejde, dialog og fredelig sameksistens. Der er også her fokus på at fremme pigernes mulighed for at deltage i sport og ungdomsliv.
Deltagelse i sport bidrager til unges personlige udvikling ved at opbygge selvtillid, disciplin, ansvar og evnen til at arbejde i fællesskab. Samtidig forbedrer sport både fysisk og mental sundhed og skaber naturlige indgange til læring om trivsel og sunde livsvalg. Når sport organiseres lokalt, giver den unge mulighed for at tage ansvar, udvikle lederskab og engagere sig aktivt i landsbyens udvikling. Sport fungerer dermed som et effektivt redskab til inklusion, ligestilling og bæredygtig udvikling i lokalsamfund i Nordghana.
HOPin Academy: Der er ikke fokus på sport i HOPin Academy og Bidrag til Ghanas partnerskab.
YOPP: Spiller en vigtig rolle i YOPP’s arbejde med lokale ungdomsklubber.
Mål 2: At fremme demokrati og stærke fællesskaber
Mål 4: At styrke de unges læring, bevidsthed og handlekraft.
Hvorfor BtG har valgt at fokusere på iværksætteri:
I Nordghana er der høj ungdomsarbejdsløshed, begrænsede økonomiske muligheder og et stort pres på landbruget, som mange familier traditionelt er afhængige af. Iværksætteri giver unge mænd og kvinder nye veje til indkomst, innovation og økonomisk uafhængighed og kan skabe lokale jobs, der mindsker migration og styrker lokalsamfundene. Samtidig kan små virksomheder være med til at drive udviklingen inden for områder som klimatilpasning, cirkulær økonomi og digitalisering, som er afgørende for regionens fremtid. Ved at støtte iværksættere gennem uddannelse, mentorforløb, adgang til kapital og netværk skabes et mere dynamisk og modstandsdygtigt lokalt erhvervsliv, der kan bidrage til bæredygtig vækst og stærkere fællesskaber i Nordghana.
Troen på at du kan blive herre i eget hus, giver håb, engagement og handlekraft blandt de unge iværksættere og lysten til at blive og udvikle Nordghana.
HOPin Academy har opbygget sin egen model, hvor Incubation Programme er hjørnestenen i arbejdet. Her uddannes en gruppe unge hvert år, så de får kompetencer til at drive deres egen virksomhed. Tilegnelsen af digitale færdigheder spiller en stor rolle, da både læring, markedsføring, handel og regnskab foregår digitalt.
Sideløbende med dette har HOPin oprettet netværket Northern Social Enterprises Network (NSEN) med mikro, små og mellemstore virksomheder, som arbejder med bæredygtighed, fortalervirksomhed og klima, og de unge iværksættere støttes i at erfaringsdele og samarbejde. 60% af virksomhederne er ledet af kvinder. HOPin`s målgruppe er unge både fra storbyen Tamale og unge fra landsbyerne.
YOPP har i deres strategi og projekter valgt at arbejde med iværksætteri inden for udvikling af landbruget og i forbindelse med klimatilpasning, da YOPP`s målgruppe er fra landsbyerne, hvor de fleste er involveret i landbrug.
Mål 5: At styrke lighed mellem køn
Hvorfor BtG har valgt at fokusere på ‘Ligestilling mellem køn:
Ligestilling og kvinders rettigheder er et fokusområde i partnerskabsarbejdet, fordi uligheder mellem kønnene fortsat begrænser både individers livsmuligheder og samfundets udvikling. Kvinder har traditionelt mindre adgang til uddannelse, jord, økonomiske ressourcer og beslutningsprocesser, og mange rammes af kønsbaseret vold og diskriminerende normer. Når partnerskaber aktivt arbejder for at styrke kvinders rettigheder og sikre, at både kvinder og mænd deltager ligeværdigt, er det først og fremmest for at styrke kvinders rettigheder, og desuden bidrager demokratisk og økonomisk ligestilling til mere retfærdige, relevante og bæredygtige udviklingsresultater.
I HOPin Academy er der fokus på kvinders deltagelse og rettigheder. Der er næsten lige så mange kvinder ansat som mænd. Der er lavet en Gender policy og i netværket NSEN er 60% af de tilmeldte virksomheder kvinder. Derudover er der igangsat en kvindegruppe Women Rising Forum, der giver kvinderne mulighed for at bevidstgøre sig om deres rettigheder og muligheder på et arbejdsmarked, der har været meget domineret af mænd. Kvinders adgang til arbejdsmarkedet bidrager til både menneskelig og økonomisk ligestilling.
I YOPP har der i mange år været fokus på kvinders deltagelse og rettigheder. Det ses mest i de lokale ungdomsklubber (LYA’s Local youth associations), hvor der i hver af de 13 LYA’s er en kvindegruppe under YOPP med en tilknyttet kvindelig YOPP koordinator.
Mål 1: At højne levestandarden
Mål 7: At styrke unge ghaneseres håb og tro på fremtiden i NordGhana
Hvorfor BtG har valgt at fokusere på klima:
Klimatilpasning i Nordghana er en aktuel udfordring, fordi regionen oplever stigende tørke, svingende regnmønstre og udtømning af naturressourcer, som især rammer små virksomheder og landbrugsbaserede erhverv. Når små virksomheder udvikler klimasmart praksis – fx vandbesparende produktion, bedre affaldshåndtering, energieffektive løsninger eller dyrkningsmetoder, der tåler tørke og recycling af elektronik og plastik m.m. – styrker det både deres økonomi og deres modstandsdygtighed over for fremtidige miljø- og klimaforandringer. Samtidig er viden og bevidsthed om klima og miljø helt afgørende: uden forståelse for, hvordan klimaet og miljøet påvirker produktion, økonomi og natur, kan hverken virksomheder eller lokalsamfund træffe gode, langsigtede beslutninger. Derfor er oplysning, kapacitetsopbygning og praktiske grønne løsninger tætte forbundsfæller i arbejdet for at skabe mere bæredygtige og robuste småvirksomheder i Nordghana. Bevidstheden om at mennesket KAN gøre noget for at ændre udviklingen skaber håb og handlekraft.
HOPin Academy:
HOPin Academy arbejder med klima i projektet “Climate-Smart Social Entrepreneurship” Projektet fokuserer på, hvordan unge iværksættere kan skabe bæredygtige forretninger, der både giver indkomst og bidrager til klimamæssig tilpasning, miljøbeskyttelse og CO2-begrænsning i lokalsamfundene i Nordghana. Gennem træning, mentoring og praktiske forløb får 300 små og mellemstore virksomheder kapacitet og bevidsthed til at integrere grønne løsninger i deres virksomheder.
YOPP:
Projektet "Changing Attitudes Towards Climate, Health and Sports" (CATCH) giver unge i landdistrikter mulighed for at forstå, hvordan deres adfærd og holdninger til miljøet påvirker klimaet og dermed deres levebrød. Der er behov for at påvirke lokalsamfundene med viden om klimaforandringerne, oplyse dem og opfordre dem til at handle i forhold til udfordringerne. Vi ser sammenhængen mellem klimaforandringer og lokalsamfundenes sundhed. Et sundt miljø betyder også et sundt og modstandsdygtigt lokalsamfund. YOPP arbejder sammen med deres lokale ungdomsforeninger (LYA’er) , som fungerer som en platform for aktivt medborgerskab.
Mål 7:At styrke bæredygtighed på alle planer
Bæredygtighed er et tværgående emne, som vi arbejder med på alle planer. Vi vil i den kommende periode være mere strategiske og synlige omkring temaet. I bestyrelsen vil vi diskutere vores forståelse af begrebet og udarbejde en bæredygtighedsstrategi for organisationen og arbejdet med vores partnere. Vores partner må ikke være i tvivl om, at vi er fortalere for bæredygtighed og hvilke redskaber vi bruger for at nå målet.
Mål 3: At skabe stærke og ligeværdige partnerskaber med lokale organisationer.
At skabe stærke og ligeværdige partnerskaber er et meget essentielt for samarbejdet med YOPP og HOPin Academy. Derfor søger vi hele tiden at være i dialog med hinanden og opdatere os med viden, men er samtidig i dialog med vores partner om partnerskabets styrke og ligeværdighed. Cisu har haft meget fokus på temaet gennem workshops og kurser, men har også lavet et temapapir, som vi har læst og prøver at efterleve. (temapapir om: Cisu about locally led partnerships)
