Vedtægter for Bidrag til Ghana
(redigeret v. generalforsamlingen februar 2026)
Vedtægter for Bidrag til Ghana
Contribution to Ghana er en oversættelse af ‘Bidrag til Ghana' som kan bruges i Ghana og andre internationale sammenhænge.
§1 Foreningens navn
Foreningens navn er ‘Bidrag til Ghana’ og stiftet i 2010
§2 Foreningens hjemsted
Foreningen har hjemme i Silkeborg kommune
§3 Foreningens formål:
I Danmark:
- At styrke foreningen Bidrag til Ghana i størrelse og kapacitet
- At oplyse i Danmark om foreningens arbejde.
I Ghana:
- At højne levestandarden
- At fremme demokrati og stærke fællesskaber
- At skabe stærke og ligeværdige partnerskaber med lokale organisationer.
- At styrke de unges læring, bevidsthed og handlekraft.
- At styrke lighed mellem køn.
- At styrke bæredygtighed på alle planer
- At styrke unge ghaneseres håb og tro på fremtiden i Nordghana.
(I dokumentet ‘formål og fokusområder’er der målbeskrivelser og det forklares, hvordan BtG arbejder med de enkelte mål)
Generalforsamlingen:
- Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned og indkaldes mindst 14 dage før afholdelsen. Den foreløbige dagsorden offentliggøres ved indkaldelsen. Den endelige dagsorden skal være medlemmerne i hænde mindst 4 dage før generalforsamlingen.
- Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og kan træffe overordnede afgørelser vedr. foreningen. Det foregår ved almindelig flertalsafgørelse.
- Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde mindst 8 dage før afholdelsen.
- Bestyrelsen aflægger beretning på generalforsamlingen.
- Foreningens regnskab fremlægges og godkendes.
- Den årlige generalforsamling vælger medlemmer til bestyrelsen.
- Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis bestyrelsen ønsker det, eller 25% af medlemmerne giver skriftlig anmodning om det.
Bestyrelsen:
- Foreningen ledes af en bestyrelse på op til 7 medlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling.
- Bestyrelsen sender referat fra generalforsamlingen.
- Bestyrelsen konstituerer sig selv med forperson, næstforperson, økonomiansvarlig og oplysningskoordinator.
- Bestyrelsen kan supplere sig med personer uden stemmeret (følordning)
- Bestyrelsen sidder i en periode på 2 år ad gangen. Der er ingen grænse for, hvor længe man må sidde.
- Det tilstræbes at højst halvdelen af bestyrelsen skiftes ud ved generalforsamlingen.
Tegningsret:
- Forperson og økonomiansvarlig har begge tegningsret for foreningen.
Regnskab:
- Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
- Regnskabet godkendes af ekstern revisor og derefter på Generalforsamlingen
- Bestyrelsen oplyser om revision.
Medlemmer:
- Man kan være medlem på to måder:
- Som bidragsyder, der giver et månedligt beløb.
- Som årsmedlem, hvor der betales et fast årligt beløb.
- Kontingentet betales inden generalforsamlingen.
- Kontingent ændringer vedtages på generalforsamlingen og træder i kraft året efter.
Vedtægtsændringer:
- Vedtægtsændringer kan kun foregå på generalforsamlingen og skal vedtages med et flertal på 2/3 af de fremmødte medlemmer.
Opløsning af foreningen:
- Opløsning af foreningen kan foretages af generalforsamlingen, efter at dette punkt er varslet skriftligt til alle medlemmer mindst en måned før generalforsamlingen. Der kræves stemmeflertal på mindst 2/3 af de fremmødte.
- Foreningens aktiver og passiver fordeles herefter i henhold til foreningens mål og foretages af den sidst siddende bestyrelse.
Foreningens kontaktperson:
Forperson: Michael Døssing Sørensen
Amaliegade 16
8600 Silkeborg
Tlf.: 50562859
desbana@gmail.com