
Indsatsen er en forlængelse af den tidligere indsats på to år, hvor HOPin skabte Northern Social Enterprises Network, et netværk for 160 unge iværksættere (60 procent er kvinder) i Nordghana. Netværket kan forbedre de unges levevilkår på sigt. Ideen er at styrke de unges bevidsthed og lære dem at advokere for deres rettigheder, samtidig med at de lærer at stå sammen i et netværk, som udvikles til at blive bæredygtigt i løbet af nogle år. I denne fase udvides antallet af virksomheder til 300, samtidig med at der arbejdes videre med at styrke netværket. Dette projekt sætter fokus på klimaforandringer og klimaløsninger. Der undervises i klimatiltag, så de enkelte virksomheder kan blive bevidste om, hvordan man mindsker CO2-udslippet på forskellige måder, og hvordan specielt landbruget kan tilpasse sig den nye klimavirkelighed, da netop landbruget er hårdest ramt af klimaændringerne. Der uddannes 20 klimaambassadører, som har større viden til gavn for virksomhederne og til brug i advocacy samt i samarbejde med stakeholders og andre vigtige partnere.
(01.06.2024 – 31.05.2026)