Vedtægter

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Februar 2025

Foreningens navn:

Bidrag til Ghana (BtG), oprettet i 2010 – hjemsted: Silkeborg Kommune

Foreningens formål er:

  • at medvirke til at højne levestandarden i Nordghana ved at støtte udfordrede unges empowerment med udgangspunkt i iværksætteri og IT med et bæredygtigt perspektiv. 
  • at medvirke til at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd 
  • at medvirke til at styrke bevidstheden om klimaændringerne og finde handlemuligheder både i forhold til klimatilpasning og til at finde grønne løsninger i produktionen

Foreningens virke er at:

  • At støtte HOPin Academy, som underviser, faciliterer, vejleder og opmuntrer unge til et virksomt og socialt ansvarligt liv. Samarbejde og fællesskab er bærende værdier.
  • At støtte de udfordrede unge ghanesiske iværksættere i kursusprogrammet ‘Incubator Programme’ og den efterfølgende opstartsfase.
  • At arbejde for bedre vilkår for mikro-, små- og mellemstore virksomheder i partnerskab med HOPin Academy og med støtte hovedsageligt fra CISU (Civilsamfund i Udvikling) 
  • At arrangere oplysningsarrangementer evt. med andre organisationer.
  • At afholde arrangementer, som falder ind under foreningens formål. F.eks foredrag, dialog- og debatmøder om det globale syd og især Ghana. 
  • At oplyse medlemmerne via nyhedsbreve, Facebook og foreningens hjemmeside.

Generalforsamlingen:

  • Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af februar måned og indkaldes mindst 14 dage før afholdelsen. Den foreløbige dagsorden offentliggøres ved indkaldelsen.
  • Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og kan træffe overordnede afgørelser vedr. foreningen. Det foregår ved almindelig flertalsafgørelse.
  • Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde mindst 8 dage før afholdelsen.
  • Bestyrelsen aflægger beretning på generalforsamlingen.
  • Foreningens regnskab fremlægges og godkendes.
  • Den årlige generalforsamling vælger nye medlemmer til bestyrelsen.
  • Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis bestyrelsen ønsker det, eller 25% af medlemmerne giver skriftlig anmodning om det.

Bestyrelsen:

  • Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling.
  • Bestyrelsen konstituerer sig selv med forperson, næstforperson, kasserer og sekretær.
  • Bestyrelsen sidder i en periode på 2 år ad gangen. Der er ingen grænse for, hvor længe man må sidde.

Tegningsret:

  • Forperson og kasserer har begge tegningsret for foreningen.

Regnskab:

  • Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
  • Regnskabet godkendes af ekstern revisor og derefter på Generalforsamlingen

Medlemmer:

  • Man kan være medlem på to måder:
  1. Som bidragsyder, der giver et månedligt beløb. 
  2. Som årsmedlem, hvor der betales et fast årligt beløb. 
  • Kontingentet betales inden generalforsamlingen. 
  • Kontingent ændringer vedtages på generalforsamlingen og træder i kraft året efter.

      Vedtægtsændringer:

  • Vedtægtsændringer kan kun foregå på generalforsamlingen og skal vedtages med et flertal på 2/3 af de fremmødte medlemmer.

Opløsning af foreningen:

  • Opløsning af foreningen kan foretages af generalforsamlingen, efter at dette punkt er varslet skriftligt til alle medlemmer mindst en måned før generalforsamlingen. Der kræves stemmeflertal på mindst 2/3 af de fremmødte.
  • Foreningens aktiver og passiver fordeles herefter i henhold til foreningens mål og foretages af den sidst siddende bestyrelse.
Foreningens kontaktperson:
Michael Døssing Sørensen
Amaliegade 16
8600 Silkeborg
Tlf.: 50562859
desbana@gmail.com 


{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Bidrag til Ghana - 2025